.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

KURSUS:

GUDS EKSISTENS OG ATEISME

SEPTEMBER 2025 - JANUAR 2026

.

.

Kursusbeskrivelse

Sigtet med dette kursus er at dykke grundigt ned i ateismens centrale idéer og afsløre deres indre svagheder, selvmodsigelser og intellektuelle begrænsninger. Samtidig præsenteres stærke, rationelle argumenter for Guds eksistens, der danner fundamentet for en overbevisende teistisk verdensforståelse.

Kurset giver en dybere forståelse for de shubuhat (tvivlsspørgsmål), som ofte rejses af ateister og skeptikere, og lærer deltageren at identificere de grundlæggende antagelser, som disse spørgsmål bygger på. Vi gennemgår ikke hvert enkelt ateistisk argument i detalje, men fokuserer på det fælles ideologiske og filosofiske grundlag, som de fleste af dem hviler på – så du selv bliver i stand til at analysere og tilbagevise dem med intellektuel klarhed og åndelig ro.

Formålet er at ruste dig med både viden og visdom, så du står stærkt intellektuelt i din islamiske tro.

TIDSPUNKT

Forløbet strækker sig fra september 2025 til januar 2026 og vil med opstart d. 4. september foregå

Torsdag kl. 16:30-18:30

Undervisningen er for begge køn. 

PROJEKTARBEJDE

Igennem semesteret skal man alene eller i en studiegruppe arbejde på et projekt. Arbejdet skal munde ud i et produkt, der skal afleveres og eventuelt fremlægges og udgives. Det primære formål med projektarbejdet er at forstå teorien, og teori forstås bedst gennem refleksion, diskussion, implementering og fremlæggelse deraf, som projektarbejdet fordrer.

EKSAMEN

Kurset afsluttes med en skriftlig multiple choice eksamen samt en mundtlig gruppeeksamen. Beståelsesgrænsen er lavere, hvis man samtidig har afleveret sit gruppeprojekt.

ANSØGNING

Tryk på nedenstående knap for at komme til ansøgningsformularen. I tilfælde af, at et kursus har for mange ansøgere, vil nogle udvælges, mens de resterende kommer på venteliste. Det tæller positivt i ansøgningen, hvis man allerede har haft struktureret islamisk undervisning eller udviser en særlig høj motivation til at tage kurset.

unsplash